Hverdagsmagi
Der var en tid, hvor jeg skabte uden at tænke over det. Skrev, malede, fandt på – bare fordi det føltes godt. Så kom børnene og hverdagen, og kreativiteten blev stille. I det her indlæg deler jeg, hvordan jeg langsomt har fundet den igen. Ikke som før, men på nye måder – midt i livet, midt i rodet, midt i det hele.
Der er dage, hvor huset summer af lyd. Nogle gange er det latter og leg, andre gange er det gråd, spørgsmål, madpakker, der skal smøres, og bunker af vasketøj, der stirrer tilbage på mig. Det er et hjem fuld af liv – og det elsker jeg. Men det betyder også, at ro ikke bare kommer af sig selv.
Jeg har lært, at hvis jeg vil finde ro midt i hverdagen, så må jeg opsøge den. Jeg må invitere den ind – i små glimt, på mine egne måder.
Der er noget helt særligt ved at skrive. Ikke nødvendigvis for at blive læst, men bare for at mærke ordene finde vej. Når jeg skriver, falder noget på plads i mig. Tankerne lander blødere. Stemningen omkring mig ændrer sig. Det bliver roligere, mere klart. Men et af mine mål i 2025, er at sende noget af alt det jeg har skrevet ud i verden og give det vinger og læsere— måske.
Det var min far, der i sin tid lærte mig at lave pandekager — det var faktisk en fast tradition, at vi lavede det sammen, når min mor ikke var hjemme. For min skyld må pandekager må godt være lidt tykke i det, men ikke helt så tykke som de kæmpe amerikanske pandekager, vi ofte får serveret på diverse diners herovre (de er tit lidt for tørre til min smag). Mathilde er blevet en sand mester i pandekage-bagning.
Hygge and Homeschool er noget, jeg har drømt om længe. En kreativ legeplads og et kærligt fællesskab, hvor jeg deler glimt fra vores hjemmeskoleliv – på engelsk. I dette indlæg fortæller jeg, hvorfor jeg sprang ud i det, hvordan det har vækket min skaberglæde, og hvorfor jeg stadig skriver her på dansk – som min livline til Danmark.
I dag regner det i Sydcalifornien, himlen er grå og duften af våd jord og hav blandes i luften. Det er faktisk ret hyggeligt. Vi plejer ellers at tage på stranden næsten hver uge – også om vinteren – men i dag nøjedes vi med at trække i varme sokker, pleje pigernes forkølelser og lytte til regnen mod ruden. Der er noget særligt over strandene her om vinteren.
I 2025 håber jeg at finde ud af youtube og alt så noget med at lave videoer — for jeg har så mange små ideer til projekter og små film og emner, jeg meget gerne vil dele. Siden 2020 synes jeg ligesom, jeg gik i stå med alle mine projekter og har slet ikke været så kreativ som jeg gerne ville og nu er der pludselig gået 5 hele år. Så er det vist tid til bare kaste sig ud i det.
Nu rusker efteråret rigtigt på den nordlige halvkugle og forkølelserne florerer. Når jeg rigtig har ondt i halsen herhjemme, er der altså intet bedre end en gang lemonade med honning. Mathilde får det også serveret, hver gang hun er syg og hun elsker det.
Martin og jeg har det som to børn, der er taget afsted på eventyr og ligesom bare aldrig er kommet hjem igen. Vi ler og driller og kan ikke altid holde op med at snakke selvom lyset er slukket og vi burde sove. I dag for mange år siden blev vi gift på Aarhus Rådhus og siden har vi grædt og grint og delt hemmeligheder lige siden.
Astrid Lingrans gamle klassiker bringer mig altid tilbage til dansk sommer og boller med syltetøj - jeg husker både min mor, far og mormor læse den højt for mig — men også mig på bagsædet af bilen med en blå Sony Walkman skifte kassettebånd med historierne på.
Jeg elsker foråret og sommeren, fornemmelsen af at alting bare spirer og jorden er fugtig og fuld og liv. Duften af det første sprøde græs og lyden af forårsfugle og stille regn. Jeg elsker at planlægge, hvad vi skal plante i vores små krukker og gå og vande og nyde at se det spire.
En af mine ynglings traditioner er at vågne op julemorgen og åbne gaver fra julemanden til duften af nybrygget kaffe og så slappe af i vores pyjamaser hele dagen lang, mens vi leger og nyder hinanden.
At flytte til USA
